Kvindernes internationale kampdag, som organiseres af FN, falder den 8. marts 2023 og er en lejlighed til at anerkende kvinders resultater, og øge bevidstheden om behovet for ligestilling. Dette års udgave fokuserer på kvinder og teknologi under temaet "DigitALL: Innovation og teknologi for ligestilling mellem kønnene".
Hos Diehl Metering tror vi stærkt på lighed. "Vi forfremmer vores medarbejdere uanset køn, oprindelse eller nationalitet", forklarer Claudia Keller, VP People Management. "Alle medarbejdere er unikke og har de samme muligheder for at udvikle sig i overensstemmelse med deres præferencer og evner." Som underskriver af FN's Global Compact, søger vores virksomhed desuden at styrke kvinders indflydelse i overensstemmelse med det femte af FN's 17 mål for bæredygtig udvikling.
For at markere temaet for dette års kvindernes internationale kampdag fortæller Sigrid Heubeck, vores chef for Enterprise Resource Planning, hvordan hun har skabt en succesfuld 40-årig karriere inden for teknologi hos Diehl Metering - og hvorfor kvinder bør føle sig styrket af teknologi.
Hvordan begyndte du at arbejde med teknologi hos Diehl Metering?
Jeg startede i virksomheden i en kommerciel stilling i 1981. Tre år senere, var jeg med til at skabe vores Enterprise Resource Planning (ERP). Det var i begyndelsen af ERP, så jeg havde mulighed for at opbygge processer og nye implementeringer med tiden. Dengang eksisterede begrebet IT ikke, men jeg har altid kunnet lide tal, og blev naturligt tiltrukket af datalogi.
Hvilke muligheder fik du for at opbygge din karriere?
Jeg har været heldig altid at have en meget opmuntrende leder i it-afdelingen. Han støttede mig altid, især når det gjaldt fleksible arbejdstider. Da jeg blev mor for 28 år siden, fik jeg stor fleksibilitet med hensyn til, hvordan og hvornår jeg arbejdede. Når jeg ser tilbage, var jeg ofte den eneste kvinde til tekniske kurser og kongresser, men jeg følte aldrig, at jeg blev dømt på grund af mit køn. Min succes skyldes også i høj grad min families støtte.
Hvad har ændret sig, siden du begyndte din karriere?
Digitaliseringen har ændret meget for os alle sammen. Jeg mener at teknologien giver kvinderne mere indflydelse, og hjælper os med at finde en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv. I dag kan både mænd og kvinder arbejde hjemmefra, og det gør det lettere for par at dele huslige opgaver som f.eks. pasning af børn. Og hos Diehl Metering har mit Enterprise Application-team nu mange kvinder. Inden for IT, er mere end halvdelen af vores linjechefer kvinder, og alle vores teams verden over har kvindelige teknikere. Jeg er bestemt ikke længere den eneste kvinde, der arbejder inden for IT!