Diehl Metering afholdt den tredje Customer Day i Roskilde d. 18 september 2019. Formiddagen bød i år på nye løsningsmuligheder og erfaringer inden for målerindustrien. De nye produkter IZAR RDC VEHICLE & BATTERY og IZAR RDC PREMIUM 2 blev vist "Live på scenen". De kommende kommunikationsmuligheder med LoRa og NB-IoT for SHARKY 775 og HYDRUS blev positivt modtaget af kunderne. Morgenen blev afsluttet af en kundepræsentation, hvor de fik vist hvordan udrulningen af en Diehl Metering-løsning ser ud, og hvilke fordele der er.
Om eftermiddagen blev kunderne delt op i to grupper for hhv. vand og varme. Holdene blev informeret om de nye produkter; HYDRUS 2.0 og SHARKY 775 Facelift. Bagefter var målet at finde ud af, hvilke udfordringer og krav vores kunder har til os i dag. De 60 deltagere var meget tilfredse med det nye "danske format" og de lokale danske emner i år.